De fem veje er en digtfortælling over kærlighedens femfoldige pilgrimsvej, som den er beskrevet i bogen Pilgrimmens vej. Værkets fem dele bygger på fem velkendte bibeltemaer, der danner udgangspunkt for en fortælling om menneskets stræben efter det fuldkomne – Kristus som menneske og mennesket som Kristus, her symboliseret ved kærlighedsbarnet, der bor i pilgrimmens hjerte. Digtene følger pilgrimmens lange vandring fra mørket til lyset, og her fungerer de fem centrale begivenheder i Det Nye Testamentes evangelieberetninger som pejlemærker for vandringen i Kristi fodspor. Vandringen ad kærlighedens pilgrimsvej fører til sidst tilbage til det sande hjem, som pilgrimmen forlod engang for længe siden.
Klik i det blå felt herunder for at hente hele digtfortællingen eller et enkelt digt som printvenlig pdf. Titler markeret med stjerne findes også under menupunktet Sange.